Hurtig levering / Fragt 62,50 kr. / Gratis fragt fra 600 kr.

Bliv en del af fællesskabet i

Quilters Club

Få adgang til årets BOM, mystery projekt, lukket facebookgruppe og meget mere.

En unik klub med garanti for et godt fællesskab, hvor du får:

Som medlem får du nedenstående ting samt du får mulighed for at lære eller forbedre teknikker som syning over pap, farvesammensætning, needle turn applikation, broderi, arbejde med forskellige materialer og teknikker, samt syning af lukkekant, lynlås, og hank.

For CLASSIC medlemmer

Årets BOM (Værdi 800 kr.)

BOM betyder “Block of the month” – altså “månedsblok”.

Mine månedsblokke er som regel med applikationer, broderier og traditionel patchwork. Der er typisk 12 blokke i sådan et BOM-projekt, som bliver sat sammen til et stort tæppe.

Som udgangspunkt får man én blok om måneden, men nogle gange kan der gå fra 3 til 8 uger imellem dem. Dog vil man altid være sikker på at få et gennemarbejdet mønster, som er nemt at tilgå, og med gode beskrivelser og forklaringer. Jeg går meget op i, at det er kvalitet, som kommer ud af døren.

Årlig mystery projekt (Værdi 200 kr.)

En Mystery er et projekt, hvor man ikke kender det færdige resultat. Man får så en lille bid af mønstret hver dag i en given periode (fra 14 dage til 2 måneder). Den daglige “bid” er ikke større end, at man sagtens kan nå at sy det (eller samle op på det i weekenden).

Jeg spørger altid mine medlemmer, hvad de har lyst til at sy som Mystery. Så du kan være med til at sætte dit præg på de ting, som jeg designer.

Jeg uploader så dagligt den lille bid til medlemssiden på hjemmesiden, så du kan downloade den. Desuden lægger jeg billeder ind i Facebookgruppen, og det er så også der, du kan stille spørgsmål, hvis du får problemer undervejs. Og bare rolig…. Der er flere som spørger, så det er helt normalt, at man har brug for hjælp ind imellem. Jeg plejer gerne at sige: “Der findes ingen dumme spørgsmål – kun dumme svar”. Så jeg er der hele tiden til at guide og hjælpe.

Julekalender (Værdi 200 kr.)

Julekalenderen kan være enten et billede, ophæng, dækkeservietter, kaffebrikker eller noget helt andet. Man ved, hvad projektet er, men ikke hvordan det ser ud.

Som medlem kan du være med til at bestemme, hvilket projekt det skal være, og om det skal være 24 små dele eller 4 adventspakker.

Jeg laver så et mønster, som jeg deler op i  4 eller 24 dage, og som bliver uploadet til medlemssiden på hjemmesiden. Desuden lægger jeg billeder op i Facebookgruppen, jeg underviser på små videoer, hvis der er behov for det, og jeg er der til at besvare spørgsmål hver dag.

Så kort sagt så bliver man guidet igennem det hele dag for dag.

Jeg har altid lavet et kit til julekalender, som du har mulighed for at tilkøbe, men du må også meget gerne bruge dine egne stoffer.

Kursusforløb (Værdi 1.250 kr.)

Et kursusforløb foregår online, hvor jeg underviser og du kan stille spørgsmål undervejs.

Selve projektet er altid ud fra, hvad medlemmerne har lyst til at sy. Jeg plejer at lave en meningsmåling, så jeg vælger det projekt, som flest gerne vil lave.

Afhængig af projektets størrelse, så forløber kurset sig over 2 – 5  måneder. Vi har syet tasker, kurve og æsker – noget som tit kræver videoer fra mig, så I visuelt kan se, hvordan det skal sys.

Der er altid lavet kits til projektet, men du må også meget gerne bruge dine egne stoffer.

Mit mål med et kursus er, at folk får syet deres ting, så hellere stille for mange spørgsmål end slet ingen.

Adgang til lukket Facebook-gruppe (Værdi 1.200 kr.)

Vi har en Facebookgruppe, som hedder Quilters Club. Det er derinde fra, “tingene sker”. Det er der, hvor vi deler billeder, stiller spørgsmål og har den daglige kommunikation. Når du anmoder om at komme ind i gruppen, skal du oplyse dit ordrenummer. Så lukker jeg dig ind.

Du finder gruppen her:

https://www.facebook.com/groups/727468784620864

Spørgetime (Værdi 2.300,-)

Vi har jævnligt Spørgetime eller undervisning. Man kan skrive til mig med sine spørgsmål, og nogle gange kan jeg nemt lige besvare det i et opslag, og andre gange mødes vi online, så jeg kan forklare det visuelt.

Jeg underviser i syteknikker, broderisting, monteringer samt viser nyheder. Kort sagt; “Er der noget, du gerne vil ha uddybet, så spørg, og jeg svarer”.

For VIP medlemmer

20% rabat på webshoppen*

Når du er vip-medlem, får du 20% rabat på dine køb i webshoppen samt til mine fysiske sycaféer.

3 GRATIS mønstre hver måned

Der bliver uploadet 3 mønstre hver måned, som du frit kan downloade. Disse mønstre giver ofte anledning til mine undervisninger, så man kan sy dem.

CLASSIC

89,-

Betal månedligt

kr./md

Annuller når som helst

VIP

149,-

Betal månedligt

kr./md

Annuller når som helst

Hør mere og hør hvad medlemmer siger

Se videoen og hør mere om Quilters Club og hør direkte fra medlemmerne hvad de synes om at være medlem.

“Quilt My Design er meget mere end en patchworkforretning. Linette er mega kreativ, og laver ting, du ikke ser andre steder. Syvejledningen, der følger med mønstrene, er nemme at følge, og stofferne er virkelig flot sammensat. Efter at have syet den første af Linettes ting, har jeg aldrig haft lyst til at lave andet patchwork. Det er bare så perfekt og gennemført ned til mindste detalje.”

– Betty

“Jeg nyder Linettes projekter. De er lette at gå til med altid god vejledning. Hvis der er problemer med at sy projektet, er der altid hjælp at hente. Det er en oplevelse at sy det, Linette designer. Alt går op i en højere enhed, når man kombinerer de skønne unikke mønstre med de smukke stoffer. Med hilsen fra en af Linettes følgere”

– Vibeke

“Linette er en meget kreativ, dygtig og inspirerende underviser, og jeg har lært virkelig meget ved at deltage i hendes kurser. Der er altid mange forskellige teknikker i de forskellige projekter, og det gør det spændende og udfordrende at lave disse håndarbejder. Linette har sin helt egen stil, og det gør alle hendes ting helt unikke. Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med de nye projekter i de skønne nye stoffer.”

– Helle H

FAQ - Mest stillede spørgsmål

Hvad sker der med mine kortoplysninger, når jeg indtaster dem på hjemmesiden…?

Vi bruger et meget sikkert betalingssystem, som hedder QuickPay. Der er nogle meget strenge regler og krav om databeskyttelse, og alle dine kortoplysninger er kun tilgængelige for dig. Så du er den eneste, der bestemmer over dit kort på min hjemmeside 😉

Kan jeg forlade klubben igen?

Du kan til enhver tid opsige dit abonnement, der er ingen binding. Du er kun med i det omfang, som du har betalt til, og abonnementet ophører, når den betalte periode er udløbet.

Kan jeg få pengene tilbage, hvis jeg forlader klubben før mit abonnement udløber?

Nej, du kan ikke få refunderet den resterende tid, som er tilbage på abonnementet. Derfor anbefaler jeg dig at prøve en måned eller to først, hvis du er i tvivl, inden du køber for et helt år. Jeg vil dog gøre mit til, at du ikke kan undvære klubben 😉

Hvad hvis der er problemer med hjemmesidekontoen. Kan jeg komme i kontakt med jer?

Ja, det kan du sagtens. Vi har en kundeservice, som besvarer e-mails hver tirsdag og torsdag, så du kan kontakte kundeservice@quiltmydesign.dk, hvis du har spørgsmål til hjemmesiden, adgangskoden, en manglende pdf, en ordre el.a. teknisk.

Hvad hvis jeg nu har spørgsmål til et mønster eller en sy-teknik?

Som medlem af QUILTERs CLUB er du med i Facebookgruppen, og der kan du til enhver tid skrive dit spørgsmål. Jeg bestræber mig på at være online dagligt, og vil svare dig her. Vi har spørgetime en gang i ugen, hvor jeg tager disse spørgsmål op, og forklarer eller viser, hvordan du kan komme videre med dit projekt.

Hvilket sprog er QUILTERs CLUB på?

  • QUILTERs CLUB er på dansk; der skrives på dansk og der tales dansk.
  • Mønstre i BOM, julekalender og mystery samt dem man kan købe hjemmesiden er på dansk. Du kan dog til enhver tid få mig til at forklare et mønster, hvis det står på dansk. Tit er det applikation, og det kan sys, når man har skabeloner og tegning.
  • Undervisningen foregår på dansk, og jeg underviser meget visuelt, og bruger meget mine hænder og materialer til at vise og forklare, så du vil ha nemt ved at forstå, hvad jeg mener.

Kan jeg få hjælp til et mønster, jeg har købt på hjemmesiden?

Ja, altid 😉 Du kan til enhver tid spørge mig inde i klubben, hvordan fremgangsmåden er i et mønster, eller hvad jeg mener med det, der står skrevet i et mønster.

Hvor meget tid skal man regne med at bruge, når man har et medlemskab?

Du bestemmer helt selv, hvor meget tid du vil bruge på Facebook og på projekterne. Nogle får syet rigtig meget, og andre får ikke lavet så meget. Så der er ingen krav til, hvor meget man skal nå, og hvor meget tid, man skal bruge derinde.

Hvad sker der hvis jeg kommer "bagud" med mine projekter?

Hvis du ikke bliver færdig med projektet, imens der kører kursus, vil du altid ha’ adgang til videoerne i Facebookgruppen, og kan se dem, når du vil. Det vigtigste er blot, at du får downloadet eller printet mønstret ud, da det forsvinder hver til d. 1., hvor der kommer nye mønstre ind i klubben på hjemmesiden.

Hvor "dygtig" skal man være for at være med i klubben?

Du kan være med uanset, om du er nybegynder eller meget øvet. Jeg forsøger at vise ting på alle niveauer, og hvis der er noget, du gerne vil ha vist, så har vi spørgetimen hver torsdag, hvor der er tid og plads til disse ting. Der bliver i øvrigt spurgt om mange ting i den spørgetime. Lige fra de helt nemme broderisting til de lidt svære ting som montering.